Kollektion 2017 - Tilbage til naturen

Årets kollektion omfavner hjemmet med ro og underspillet luksus. Naturen og det foranderlige vejr har inspireret til seks rolige, klassiske serier af håndvævede tæpper i rene og afbalancerede farver som rosa, støvet grøn, gul og nuancer af grå og blå.

Hvert design har sit eget unikke udtryk med fine detaljer, men farver og kvalitet lapper over hinanden og gør kollektionen til en helhed, der er perfekt til at mikse på kryds og tværs i en stue eller et helt hjem.

Vores karakteristiske kompromisløse håndværk har fået en ekstra tand med de nye, håndvævede, moderne tæpper i New Zealandsk uld blandet med en smule hør eller viskose til at give ekstra styrke og glans.

Akkurat som naturen favner de enkelte striber, skarpe tern og bløde changeringer i tæpperne både noget enkelt, roligt og komplekst.

Forandringer i fugtighed, varme og vejrets øvrige svingninger har direkte indflydelse under indfarvningen og er med til at give tæpperne et helt særligt farvespil og udtryk. På den måde spiller naturen ikke bare en inspirerende rolle. Vejret en del af designhistorien fra start til slut.

FABULA LIVING APS ­• TEGLSTRUPVEJ 33 • DK-2100 KØBENHAVN Ø • INFO@FABULALIVING.DK+45 22 33 39 66